>>> YOU ARE VIEWING A 200 LINE SAMPLE OF EBOOK# E06342 <<< TITLE: VAND- OG STENHOEJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER AUTHOR: G.N. BRANDT EBOOK: E06342 (O'Briens Book Cellar) LANGUAGE: DANISH VAND- OG STENHOJSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER MED BIDRAG AF Overgartner _Jens K. Jorgensen_ Botanisk gartner _Axel Lange_ Havebrugskandidat _Andreas Madsen_ UNDER REDAKTION AF _G. N. Brandt_ [Denne tekst er baseret pa udgaven udgivet i Kobenhavn, 1917] INDHOLDSFORTEGNELSE VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE VAND- OG MOSEPLANTERNES KULTUR af _Jens K. Jorgensen_ STENHOJSPLANTERNES KULTUR af _Axel Lange_ DEN DANSKE FLORAS VAND- OG STENHOJSPLANTER af _Andreas Madsen_ UDVALG AF VAND- OG MOSEPLANTER af _Axel Lange_ UDVALG AF STENHOJSPLANTER af _Axel Lange_ [Illustration: Fig. 1. Plantning at Vand- og Mosplanter langs en Baek i en engelsk Have.] [Illustration: Fig. 2. Yndefuld Beplantning af en Sobred. (Kolding Planteskole).] VAND- OG STENHOJSPLANTERNES ANVENDELSE Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er Dod og Fordaerv for den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk 2har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i Stenhojsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Skonhed. Det disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke saa meget en Skonhed i Former og Farver, men snarere den Skonhed, der ligger i selve Vaeksten. Det er Skonheden i det vegetative Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er Plantelivets egentlige Skonhed en lukket Bog, og de ser kun Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke onsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og kedelig, men hos Vand- og Stenhojsplanterne er den derimod ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne faelles Karakter, der gor, at Vand- og Stenhojsplanterne har de samme Venner, gor ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, nemlig saadan, at de specielle Skonhedsvaerdier, som disse Planter rummer, kommer til deres Ret. [Illustration: Fig. 3, Stenhojsplanter i lige Bede belagte med Faxekalkstensskaerver. Smaagraesset mellem Fliserne er kommen i lobet af 3 Aar. (Hellerup Strandpark).] [Illustration: Fig. 4. Engelsk Hus med urimeligt overplantet Fliseterrasse. Selvsaaede Planter, som mellem Fliserne paa Fig. 3 er tilstraekkelig "Fugeplantning" i saadanne Tilfaelde.] Der er, som alle ved, to staerkt afvigende, for ikke at sige helt modsatte Maader at anvende Planter paa, to Maader, som man med et Par gamle og daarligt daekkende Navne har kaldt den "architektoniske" og den "landskabelige". Det, der karakteriserer disse to Beplantningsmaader, er hverken noget egentligt architektonisk eller noget landskabeligt, derimod snarere det, at Plantningen i det ene Tilfaelde skal have Karakteren af det _plantede_, i det andet af det _voksede_. Som typisk for Planter, der bedst behandles paa den forste Maade, kan naevnes Roser, ikke mindst stammede, Tulipaner, Stokroser og naesten alle Slags Udplantningsplanter, og som typiske for det modsatte Beplantningsprincip kan man tage alle--bogstaveligt talt alle--Vand- og Stenhojsplanter. Ingen af dem egner sig til at staa paa Rad, de maa absolut anvendes "landskabeligt". Dermed menes ikke, at de ikke kan anvendes i regelmaessige, architektoniske Havepartier; men selve Plantningen maa ikke vaere regelmaessig, den maa under alle Omstaendigheder forblive "naturlig". [Illustration: Fig. 5. Vadestene over et beplantet Vandhul.] Rammen om Plantninger behover ingenlunde at vaere landskabelig; tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem organisk og uorganisk, mellem lost og fast, blodt og haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere Virkemidler, der iovrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig Graense. Se Figur 4. [Illustration: Fig. 6. Flade Traedesten mellem Pudeplanter er praktisk og forlener Stenpartiet med en yderligere Charme.] Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenhojsplanterne skal anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og man maa tilfoje, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert, hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afloses af den eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der folger med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten. [Illustration: Fig. 7. En "Groft" i en Have ved Kbhn. Plantet i Maj, fotograferet i August s. A.] Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti, hvor man vil dyrke Vand- og Stenhojsplanter. Her faar man nemlig ikke saa hurtig og saa afgorende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes. Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning. En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Forsoget paa uden virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amator slippe godt derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt Materiale i fagmaessig Udforelse; thi et Bassin har ikke det naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder. [Illustration: Fig. 8. Snit af "Groften" Fig. 7. Bredden foroven er ca. 4 Meter.] Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin Have--og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig ved til sin Samling af Vand- og Stenhojsplanter at vaelge et landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er selvfolgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, er i Virkeligheden den samme naesten uloselige, der stilles Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og dog soge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenhojsparti sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Skonhed, som praeger Naturen og ofte ogsaa storre Anlaeg med faa Plantearter. Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar Amatoren kender det og er klar derover, kan der dog gores en hel Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets Udformning. Positive Angivelser af, hvorledes Vand- eller Stenhojspartiet skal udformes og indfojes i Haveplanen kan ikke gives; her gaelder det samme Raad som vedrorende Tilplantningen: Gaa ud og se dig om, ikke saa gerne i Naboens Have, men ude i det fri, se hvordan et lille Vandhul i en Eng er formet, eller hvordan de bevoksede Bredder af en Baek ser ud, og form saa Haven over en eller anden Ide. Det gaelder blot om at holde sig Opgaven klar; denne er ikke at efterligne Naturen, men--i vort Tilfaelde--at skaffe naturlignende Voksepladser til Planterne, for at disse kan trives og faa Lejlighed til at udfolde deres Vaekstejendommeligheder. Laeseren vil maaske bebrejde Forf., at han i en Artikel med Overskrift: Vand- og Stenhojsplanternes Anvendelse kun giver det <<< END OF SAMPLE... (THE FULL EBOOK HAS 314193 TOTAL CHARACTERS) >>>