>>> YOU ARE VIEWING A 200 LINE SAMPLE OF EBOOK# E05667 <<< TITLE: FRA DET MODERNE FRANKRIG AUTHOR: RICHARD KAUFMANN EBOOK: E05667 (O'Briens Book Cellar) LANGUAGE: DANISH FRA DET MODERNE FRANKRIG. AF RICHARD KAUFMANN. MED ILLUSTRATIONER EFTER FRANSKE KUNSTNERE. KJOBENHAVN. 1882 I en halv Snes Aar snart har Forfatteren af denne Bog vaeret en jaevnlig Gjaest i Paris. For hver Gang han er kommen igjen, har han vundet Byen kjaerere og kjaerere, og i de sidste tre Aar endelig er den bleven ham et nyt Hjem. Hans Bekjendtskab til den er folgelig intimere end den almindelige Rejsendes. Paa den anden Side er han stadig vedbleven kun at vaere en Fremmed, der er paa Besog. Alt det, han har set, har han set paa med en Nordbos Ojne. Netop paa Grund af denne sin Dobbeltstilling har han troet at kunne have Et og Andet at fortaelle, der var i Stand til at interessere hans Landsmaend. Hans Bog har ikke den Pretension at give en udtommende Skildring af Livet i det moderne franske Samfund. Han har, mens han skrev, selv bedst folt, hvor langt udforligere han maatte vaere, hvis et saadant Maal skulde naaes. Stadig hobede Stoffet sig op, og samtidig nodte de Graendser, der var afstukne for Arbejdet, ham endog til at udskyde AEmner, som det havde ligget i den oprindelige Plan at behandle. Paa Sligt er det jo imidlertid muligt siden at raade Bod, hvis Laeserne finder, at der er lidt Liv og lidt Anskuelighed i de her tegnede Billeder. Troskab mod Originalen foler Forfatteren sig forvisset om, at der er. Han har set det moderne Paris med sympathetiske Ojne. Han har ikke vaeret blind for Manglerne ved det, men han er gleden lettere over dem og har ladet, hvad der var smukt og tiltalende, springe staerkere frem. Han har gjort dette ikke blot af Kourtoisi mod det Land og den By, hvis Gjaest han er, men ogsaa, fordi han mente derved at komme Sandheden naermest. Han vil fole sig lykkelig, hvis hans Bog hos nordiske Laesere kan vaekke den samme Kjaerlighed til vore Dages Frankrig, som den skylder sin Tilblivelse. Paris, i November 1882. Richard Kaufmann. INDHOLD _Paris og Pariserne_ _Pariserinden_ _Vinter liv i Paris_: Klimaet Velgjorenhedsballer Jule-og Nytaarstiden Under Karnevalet Hos Republikens Praesident _Foraar i Paris_ _I Kammeret_ _Det rode Paris_ _Paa Borsen_ _Kunst og Kunstnere_ _Litteratur og Aviser_ _Paris som Theatercentrum_ _Sommerliv og Fester_: Grand prix de Paris Badeliv Ved Kysten Nationalfesten Sommer-Sondage ved Paris _Parisere en evidence:_ Mme. Adams Salon En Aften hos Victor Hugo Hos Sarah Bernhardt Coquelin i sin Loge Cherbuliez i sit Arbejdsvaerelse _De Fremmede i Paris_ _Paris paa Vrangsiden:_ Pauperismebaeltet Samfundets Bundfald _Kafe- og Gadeliv_ _Skisser fra Sydfrankrig:_ Mellem moderne Troubadurer En sydfransk Pilgrimsfart Oldtidslevninger i Provence Petrarcas Hjem Marseille Europas Paradis PARIS OG PARISERNE. Det er i Regelen om Aftenen, at den Rejsende fra Norden kommer forste Gang til Paris. Han gaar ud i Byen. Overalt er der Liv og Faerdsel endnu; for Midnat laengst er passeret, taenker Paris ikke paa at laegge sig til Hvile. Hele Timer kan han se den i fuld Soireepuds, hele Timer kan han drive med Menneskestrommen ned over de fyldte Boulevarder eller paa en Kafestol sidde og lade de brogede Billeder passere sig Revue. Der er nok baade for Oje og Ore. Det er som en hel ny Verden, der rulles op for ham i et Rundmaleri uden Ende. Men naar til Slutning Rejsetraetheden dog gjor sin Virkning gjaeldende, og han endelig sent vender tilbage til Hotellet, er han i Grunden yderst forbauset. Han havde ventet at blive overvaeldet, blaendet, berust, og det er helt andre Indtryk, han bringer med fra sin forste Visit. Paris har forekommet ham meget mindre, og mindre glimrende ogsaa, end han havde troet, men den har samtidig forekommet ham saa maerkvaerdig hjemlig og hyggelig. Det er Fornemmelsen deraf, der behersker alle andre, og det er med Velbefindendet, som denne Fornemmelse vaekker, at han gaar i Seng. Naar han den naeste Morgen vaagner, har han slet intet Hastvaerk for at komme ud igjen. Han synes, han har vaeret laenge i Paris, og at han allerede er halvvejs fortrolig med dens Liv. Det er det samme Faenomen, man ogsaa undertiden kan iagttage overfor Mennesker, man seer forste Gang. Man har hort saa Meget om dem paa Forhaand, at de er voxet op til Noget, der naesten forskraekker. Og saa, naar man har talt med dem i fem Minutter, er det, som man havde kjendt hinanden i Aar. Den instinktmaessige Folelse af, at Tiden vil gjore En til gode Venner, har tilbagevirkende Kraft. Dette forste Indtryk af Paris er det, der kommer hyppigst igjen, og det er ogsaa det, man til Slutning bliver staaende ved. Man skal dog ikke vaere bange; de andre, som man havde ventet, udeblive langtfra heller. Under Touristbesogets tumlende Faerd dukker den forste Aftens douce Fornemmelse af Hygge hurtigt under i lutter Blaending, lutter Beundring af, hvor Paris er stor og glimrende. Det er fra Morgen til Aften en Sandserus, der intet Ojeblik horer op. Blot en Vandring ned over Boulevarderne med deres Tusinder af krydsende Ekvipager, med deres Spejle, som reflekterer det brogede Gadeliv, saa det bliver et Virvar uden Ende, med deres Udstillingsvinduer, bag hvilke Alverdens vildeste Luxus holder sine Saturnalier, blot en Vandring forbi Palais-Royals og Rue de la Paix' Juveleerboutiker eller gjennem Avenue de I'Operas Paladsgade i elektrisk Fe-Illumination, alene det er et fortumlende, overvaeldende Festtog. Og saa kommer Monumenterne: den gigantiske Triumfbue, der rager op over hele Paris, som den vilde saette Indsegl paa Byen og sige: dette er storre end selv det antike Rom, storre end Noget, hvortil Menneskeslaegten endnu er naaet--Triumfbuen med Rudes Trophae, den mest bevingede Tanke, moderne Skulpturkunst har fodt, et Vaerk, hvori Enthousiasmen skriger, saa selve Stenen synes at faa Fart og flyve. Paa den anden Side af Seinen, ligeledes ragende op, saa den kan sees overalt, Invalidedomens gyldne Kuppel, hvor ved Kejsersarkofagen under den maegtige Hvaelving ligesom hele Frankrigs historiske Storhed fylder Rummet med vaeldige Skygger, saa det klemmer En for Brystet, og man er ved at falde paa Knae og graede. Fremdeles, spredte rundt omkring, de ligesaa forskjelligartede som hver i sin Stil uforlignelige. [Illustration: Rudes Trophae: Le Depart.] [Illustration: Invalidedomen.] [Illustration: La Salme Chaptlle.] Kirkearkitekturer: forst og fremmest la Sainte Chapelle, udvendig det skjonneste og fineste Filigranarbejde af gothisk Bygningskunst, der existerer nogetsteds i Verden, indvendig et rent Tusindogeennatseventyr af de vidunderligste gamle Glasmalerier. Man staar som i en Hal, hvor Loft og Vaegge er lutter farvede aedle Sten, kunstigt satte sammen til Billeder, der lige fra Syndefaldet illustrerer alle de store Scener af den hellige Historie. Og saa den middelalderlige Notre-Dame og Madeleinens graeske Tempel og den fornemt-kolde moderne Saint-Augustin og den lille antike Juvel Saint-Germain-l'Auxerrois og en halvhundrede endnu, af hvilke hver enkelt vilde vaere nok til at gjore en hel Stad beromt. For hver Gadeende naesten moder Ojet et arkitektonisk Storvaerk: Bygninger som den nye Opera eller Pantheon med Davids Fronton, Paladser som Louvre og Tuilerierne, Mindesmaerker som Chateau-d'Eau-Pladsens vaeldige Republikstatue, som Vendome- eller som Frihedssojlen paa Bastillepladsen. Gallerierne rummer de storste Skatte fra alle Kunstskoler, Musaeer, Bibliotheker, videnskabelige Institutioner er de rigeste, Verden ejer, Industrien stiller paa alle Kanter vort <<< END OF SAMPLE... (THE FULL EBOOK HAS 681608 TOTAL CHARACTERS) >>>